En lille skole med et stort hjerte
Alle børn har lyst til at lære – når de er i de rette rammer
Skolen ved Sorte Hest tilbyder dagbehandling og skolegang til børn med særlige behov i København og omegn.
Dagbehandlings- og skoletilbud
for børn i København og omegn
Vi tror på, at alle børn har lyst til at lære, og kan lykkes med det under de rigtige omstændigheder. Vores fokus er at tilpasse rammerne til den enkelte elev, så barnet får en god og tryg skolegang socialt og fagligt. Vi har over 20 års erfaring som dagbehandlings- og skoletilbud, og er specialiseret i at undervise børn med diagnoser som fx ADHD og autisme.
Skolen ligger i en hyggelig og aktiv baggård til Vesterbrogade. Flere af vores elever bor i København, men vi har også mange børn fra de tilstødende kommuner, eftersom vi er godt placeret i forhold til S-tog og busforbindelser.
Skolen er et skole- og socialpædagogisk dagtilbud, der underviser efter folkeskoleloven. Vi går højt op i at sikre kvalitet i undervisningen, således at vores elever efter 9. klasse føler sig fagligt rustede og motiverede til at tage en uddannelse.

Barnets trivsel
VORES ANSVAR
Low arousal
Se vores videoserie om low arousal og få gode tips til hvordan du selv benytter teknikkerne.
Vi har lavet 17 videoer som kan benyttes af både forældre og fagfolk.
Nyheder
fra skolen
Guldmedalje ved SVSH CUP 2022
Guldmedalje ved SVSH-Cup 2022 Igen i år arrangerede Skolen ved Sorte Hest venskabsturnering for alle dagbehandlingsskoler i København, og i år fik vi oven i købet en guldmedalje med hjem.Kæmpe stort tillykke til udskolingen med guldet, og tak til alle andre som...
Oplæg for forældre om “Mentalisering i praksis”
Onsdag d. 27-04-2022, Kl. 16.00-18.00 Børn og unge med psykiske vanskeligheder har ofte udfordringer med mentalisering forstået som evnen til at se sig selv udefra og andre indefra. Dette gør det svært for dem at registrere, sætte ord på samt reagere...
Projekt “Mit Første Job” rundes af med to grundige rapporter
I 2017 søsatte vi projektet "Mit Første Job", som med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond blev bredt ud til en lang række dagbehandlingsskoler i København og omegn. Med to dedikerede fuldtidsansatte i projektet har de unge fået øget deres kendskab til...
Børn lærer af at
LYKKES
Projekter

Kreativ IT-undervisning
Mange af skolens elever har en stor interesse i computere, spil og moderne medier. Den interesse tager vi udgangspunkt i, når vi i SVSH LAB lærer børnene at udvikle og programmere computerspil, lave videoproduktioner og animere 3D-grafik. m.m.

Fritidsjobs til eleverne
Vi har i efteråret ’17 startet et nyt projekt, som skal hjælpe skolens ældste elever med at få og passe et fritidsjob. Flere elever har længe drømt om at få et fritidsjob, og det vil skolen nu hjælpe med at få til at lykkes.

Vores værdier
Vi ved at alle børn kan lykkes med at få en god skolegang. Vi har nogle grundlæggende værdier, som danner ramme for vores pædagogiske tilgang og undervisning.
